Er der en søvnekspert til stede?

Jeg har altid været b-menneske, dvs. jeg kan bedst lide at gå sent i seng og stå sent op (det som nogle vil kalde “at sove længe”, men vi b-mennesker sover altså ikke længere end a-mennesker – vi sover bare i et andet tidsrum :-)). Jeg har egentlig altid set det som en præference og ikke  et behov som sådan, og har derfor grinet lidt af sådan noget som “B-samfundet” som arbejder for et mere fleksibelt samfund som passer både a- og b-mennesker (ikke at jeg syntes det var latterligt, men jeg har opfattet det mere som en joke end som alvor). Men jeg tror sgu alvoren er ved at gå op for mig!

Siden jeg var ca. 30 (jeg kan i hvert fald ikke huske at det var et problem før), har jeg haft det underlige søvnproblem at jeg – når jeg gik tidligt i seng for at stå tidligt op – hver nat vågnede ved 4-tiden og først faldt rigtigt i søvn igen ved 6-7-tiden når vækkeuret skulle til at ringe. Ikke sådan at jeg lå lysvågen og lige så godt kunne stå op, men jeg lå der med lukkede øjne og var bare bevidst om at jeg ikke rigtigt sov i et par timer. Mens det stod på, var jeg evig og altid træt! Jeg har aldrig 100 % kædet det sammen med at jeg vågnede om natten, men har tænkt mere over om trætheden skyldtes dårlige kostvaner el.lign. – jeg har nemlig i perioder haft kraftig jernmangel, så det ville jo være naturligt nok at det var det der var på spil.

Nåmen underligt nok vænnede jeg mig bare til det. Det sjove var så at da jeg for et par år siden blev ansat i Amino og fik en chef der gik mere op i at jeg passede mit arbejde tilfredsstillende, end hvad tid jeg gjorde det, og jeg derfor kunne finde tilbage i min foretrukne søvnrytme – sent i seng  og sent op – så gik de 2 timers søvnløshed hver nat pludselig over. Jeg var stadig lidt træt i hverdagen som man nu kan være når man går på arbejde, men slet ikke i samme grad. Og siden december sidste år hvor jeg gik selvstændig og derfor helt droppede vækkeuret, så har træthed slet ikke været et problem! Faktisk havde jeg helt fortrængt at det nogensinde havde været det – indtil for et par uger siden. Der begyndte jeg at arbejde 2 dage om ugen i Coop, så nu er der et par dage med vækkeur, og vupti – problemet er tilbage. Vågner ved 4-tiden og falder i søvn igen lige før vækkeuret ringer. Og når jeg kommer hjem fra arbejde, er jeg sikker på at sove 3-4 timer hvis jeg tror at jeg bare lige skal have en lille en på øjet. Æv!

Og nu er det så jeg tænker: Er det simpelthen fordi det er imod min naturlige døgnrytme? Jeg har selvfølgelig tænkt over forskellige årsager, f.eks. om det kunne skyldes at jeg var bange for ikke at komme op til tiden og derfor vågnede for tidligt – ligesom man kan gøre hvis man skal ud at rejse og er bange for ikke at nå sit fly – men det virker ikke sandsynligt. Jeg har aldrig (i mit voksenliv) haft problemer med at komme op om morgenen, og min mobiltelefon vækker mig uden problemer med et enkelt bip der er så lavt at andre ikke kan forstå at jeg kan vågne af det. Og det uden at jeg sædvanligvis føler at jeg sover særlig let. Men hvorfor fa’n vågner jeg midt om natten bare fordi jeg går i seng før 23?? Burde jeg så ikke også vågne ved 7-tiden når jeg er gået i seng kl. 2, eller ved 9-tiden hvis jeg er gået i seng kl. 4? Og hvorfor er det i øvrigt først opstået da jeg blev 30? Nogen der har en fornuftig forklaring?

Måske jeg skulle kigge lidt nærmere på den der b-samfund.dk – det kan være de alligevel har fat i noget…

Jeg smiler når du deler 🙂
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on Facebook
Facebook

4 thoughts on “Er der en søvnekspert til stede?

  1. Man skal næppe være søvn-“ekspert” for at kunne give et svar på spørgsmålet. Mit eget gæt er, at det er bedst at gå i seng når du ER træt i stedet for når omgivelserne mener du skal sove.

    Det vil så også give sig selv at hvis du vænner dig til at stå op kl. 4 om morgenen vil du med tiden kunne omstille dit indre ur. Dengang jeg kørte taxa havde jeg to dagvagter (som startede kl. 5 om morgenen), og selvom jeg dengang foretrak at køre fra kl. 17 til 5 om morgenen, kunne man sagtens gøre dette fordi det skete efter 5 fridage.

    Det er et tilvænningsspørgsmål. I stedet for at være “bevidst” om at du ikke sover skal du bare slappe helt af i kroppen. Så burde du kunne lære at sove hvor som helst og særligt NÅR som helst. Det er et spørgsmål om øvelse.

    Det var i hvert fald indtryk fra en lægmand. 😉

  2. Mja, men jeg har nu aldrig nogen problemer med at falde i søvn – kan sagtens sove kl. 22-23 når jeg “skal”, og går jeg senere i seng end det når jeg skal op kl. 6, så er trætheden næsten ubærlig næste dag (uden at jeg af den grund har problemer med at komme op – det er bare ikke behageligt).

    Jeg slapper også så meget af i de timer hvor jeg ligger “vågen”, at min krop nærmest sover – det er bare bevidstheden der ikke gør. Men jeg ligger ikke og spekulerer på ting jeg skal, el.lign. Det er ikke den form for søvnløshed.

    Men hvis jeg skulle kunne omstille mit indre ur til at vågne kl. 4. f.eks., hvorfor kan jeg så ikke omstille det til at sove igennem til kl. 6? 😉

  3. …Dybest set vel fordi du ikke slapper ordentligt af… Jeg tror manglende søvn virker selvforstærkende. Hvis vi tænker for meget over hvor irriterende det er, så ender vi med at irritere os selv endnu mere.

    Har d bemærket, at hvis jeg siger du IKKE må tænke på en lyserød elefant, så tænker du ikke på andet?

    Det samme gælder irritation over søvn. Hvis du har en iPod, så brug for eksempel enten er par podcasts eller din favoritmusik til at slappe af på. Du vil lade hjernen slappe endnu mere af, og i sidste ende vil du opdage, at omstillingen sker helt af sig selv, og du vil derefter kunne sove igennem – også til kl. 6 eller 7.

    Prøv det. 🙂

    God weekend.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.