Det er nytårsaften, og jeg sidder for mig selv med P8 Jazz i højttaleren, Black Pepper og Grapefruit (essentielle olier) i diffuseren, og alkoholfri sparkling rosé i mit glas. Jeg har længe mærket at jeg skulle være alene denne aften. Sådan har jeg foretrukket min nytårsaften i mange år, men de sidste par år har det føltes godt at være i selskab med andre. I år føltes det meget insisterende at være alene og bare være i nuet, reflekterende.
Måske er det fordi jeg ikke bare siger farvel til et gammelt år, men også til et aldersmæssigt årti. Om 2 uger går jeg ind i mine 50’ere, så når jeg gør status over året, kan jeg ikke lade være med at se endnu længere tilbage: Hvordan var mine 40’ere?
Mit første år i 40’erne, 2012, var et skelsættende år for mig. Der var flere vigtige begyndelser. Jeg tilmeldte mig uddannelsen til facilitator på Monroe-instituttet, og jeg forelskede mig i den mand der siden har været min kæreste.
Jeg vil ikke gennemgå alle ti år minutiøst her, men et hurtigt overblik over min tidslinje (jeg er typen der har sådan en i Excel 😄) fortæller mig at jeg i mine 40’ere – ikke i nævnte rækkefølge: Begyndte at undervise, lærte at bøje skeer, havde mine første lucide drømme, endelig tog nogle operasangtimer, solgte min lejlighed i København, flyttede til Bonderup, flyttede til Korsør, flyttede til Førslev i bofællesskab, stod nøgen på den store scene i Operaen (og det var desværre ikke pga. mit sangtalent ;-)), fik briller med flerstyrkeglas (oh, gammelhed, du kom tidligt!), måtte aflive et par katte (hulk), prøvede flere former for kropsterapi og elskede dem alle sammen, gik til flamenco en sæson, lavede et onlinekursus i afdødekontakt, oplevede at 2 gode venner døde (det føles alt for tidligt at miste venner på den måde), tog et vredeskursus (yeah, mand – det var på tide!), begyndte at undervise i udforskning af efterlivet og i den forbindelse var i Milano to gange, prøvede ayahuasca og svampe, fik min første bil, begyndte til jiu-jitsu, … og mange andre gode ting.
Det var også et årti med usigelig meget kærestesorg. Og usigelig stor kærlighed. Og usigelig meget usigelig god sex. Og usigelig meget selvudvikling.
Hvad 50’erne byder på er jeg spændt på! (Uden tvivl mere stor kærlighed, mere god sex og mere selvudvikling. Og så kan resten vel i virkeligheden bare komme an.)
Jeg ved at 2022 byder på en uddannelse til Enneagram Practitioner, for det har jeg simpelthen vundet i en julekonkurrence. En kaldte det “mit julemirakel” i dag, og jeg tror faktisk det er intet mindre end dét. Jeg ved også at året byder på min første workshop i udforskning af bevidsthed i et par år. Og at det byder på flere (og flere og flere) essentielle olier, for jeg er stadig dybt, dybt forelsket i dem.
Men ellers er mine 50’ere et ubeskrevet blad. Naturligvis. Vi kan aldrig regne den ud. Og langsigtede planer holdt jeg op med for 20 år siden, da det gik op for mig at livet altid ville have mig en anden vej. Men jeg har høje forventninger til de der 50’ere – det kan jeg lige så godt sige!
