Hvad trænger du til efter sommerferien – ro eller fokus?

Jeg har sommerferie, og gud, hvor jeg nyder det! Faktisk har jeg ikke engang “rigtig ferie”, for som solo-selvstændig kan man ikke bare sådan give helt slip på alle sine aktiviteter, men jeg har et helt almindeligt job to dage om ugen, og det har jeg ferie fra nu. I den forbindelse tillader jeg mig så at slappe lidt mere af med “mit eget” også. Det er nemlig meget vigtigt for mit kreative flow, har jeg erkendt.

Hvis man altid bare knokler på med det man tror er ens mål og vision (det med “tror” kommer jeg tilbage til), så når man aldrig at mærke efter om det virkelig er det man skal og har lyst til. Det er vigtigt at give sig selv en pause til bare at lade tankerne vandre, for det er i det tomrum nye ideer kan opstå.

“Skal du ikke noget i din ferie,” er jeg blevet spurgt. Og nej, for pokker, jeg skal helst så lidt som muligt. Jeg har slet ikke travlt med at fylde aktiviteter og aftaler med familie og venner i kalenderen. Faktisk håber jeg næsten at komme til at kede mig lidt, for det sker så sjældent, og når dét sker, er det jeg kan mærke hvad jeg savner at lave.

Og her kommer det med “tror”: Jeg ved ikke om du har det på samme måde – måske er det bare mig det ikke kan betale sig for at have stålsatte mål, men sådan her er det for mig: Jeg får en ide og laver en plan. Er jeg så inde i en travl periode med mange forskellige aktiviteter uden ret meget tid til at mærke efter, så kører jeg løs med den plan fordi det jo var den jeg lagde, og jeg bilder mig derfor ind at det virkelig er den plan jeg har lyst til at følge. Der sker så det underlige (eller måske ikke så underlige) at jeg føler mig blokeret. Jeg laver overspringshandlinger. Det kniber med at få kontakt til de mennesker jeg skal udføre min plan sammen med. Der er ingen der tilmelder sig mine arrangementer. Jeg får ingen feedback på det jeg sender ud. Den slags. Og jeg bliver frustreret.

Det jeg så bliver opmærksom på når jeg pludselig får en pause, er at den der plan var funderet i noget jeg syntes jeg skulle. Jeg lavede den fordi det virkede fornuftigt. På papiret gav det mening. Men i virkeligheden var det ikke det jeg havdelyst til at lave. Og lyst er min største drivkraft. Ikke penge. Ikke “antal tilmeldte”. Ikke andres klapsalver. Men hvor sjovt jeg selv har det, og hvor meget jeg nyder mit arbejde – dét rykker. Og det kan jeg først mærke når jeg har ro både udvendigt og indvendigt. Og derfor går min ferie med ingenting – i starten, og så kommer ideerne – de gode, de sjove og de nærende.

Noget af det jeg har mærket, er at den ene af de to Hemi-Sync-weekender jeg havde planlagt, nemlig den i august, ikke skal være det jeg troede den skulle være. Ingen havde tilmeldt sig, og jeg kunne selv mærke at den “føltes forkert”. Så den skal i stedet bruges på to (uafhængige) meditationsdage. Den ene med fokus på ro, balance og indre vejledning, den anden med fokus på succes og manifestation. Det er ikke en forudsætning at du kan meditere for at være med – det klarer Hemi-Sync’en for dig. 🙂

Da jeg for nylig sendte spørgeskema ud til modtagere af mit nyhedsbrev med spørgsmål om hvad de ønskede sig af workshops, så var det et stort ønske med noget der kun varede en enkelt dag, og som var noget billigere end de 1800 kr. en hel weekend koster. Så voila, her får du muligheden. Klik på linkene for at læse mere:

Meditationsdag med Hemi-Sync, 17. august – Ro, balance og indre vejledning

Meditationsdag med Hemi-Sync, 18. august – Succes og manifestation

Prisen pr. dag er 695 kr. De er helt uafhængige af hinanden, og du er naturligvis velkommen begge dage hvis du har lyst til det. Men nogle vil have mest brug for ro og balance til virkelig at mærke efter og føle sig hele, andre har brugt ferien til netop det og vil nu gerne sætte fokus på deres mål.

Jeg håber vi ses mindst en af dagene – nyd den dejlige danske sommer indtil da. 🙂

Kærlig hilsen
Anja

P.S. De to meditationsdage er ikke Monroe-instituttets officielle workshops, men sammensat af mig i min egenskab af certificeret Facilitator. Er du interesseret i den officielle workshop, så er der stadig 4 pladser tilbage til weekenden i september. Tilmelding til den skal ske her: Hemi-Sync-meditationsworkshop – en rejse ind i din bevidsthed

Jeg smiler når du deler 🙂
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on Facebook
Facebook

One thought on “Hvad trænger du til efter sommerferien – ro eller fokus?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.