Jeg elsker at opdage sider af mig selv som får mig til at grine, og sådan en opdagelse gjorde jeg for nylig. Det var i sidste måned hvor jeg skulle spille til Miracle-direktøren Mogens Nørgaards 50 års fødselsdag med Duo Natura. Duo Natura er en klassisk duo bestående af mig på tværfløjte og Kim Øverup på guitar, og som navnet antyder, er vores niche at vi spiller nøgne. Der er mange der spørger mig om ikke det er enormt grænseoverskridende at stille sig op nøgen for en flok (evt. påklædte) mennesker og optræde, og nej, det er det faktisk ikke. Jeg har aldrig været særlig blufærdig, og nøgne kroppe ser vi jo efterhånden overalt. (Underligt nok kan vi dog ikke længere håndtere nøgenhed der hvor den er naturlig, f.eks. på stranden og i svømmehallens omklædningsrum). Jeg er mere nervøs for at spille forkert end jeg er for at være nøgen.
Tilbage til fødselsdagen: Ud over at skulle optræde til festen var jeg inviteret med som gæst bagefter, og her skulle jeg naturligvis have tøj på ligesom alle de andre gæster. Mogens havde skrevet i invitationen at han meget gerne så kvinderne i guldlamé, og det nærmeste jeg kunne komme sådan noget, var en meget stram og meget kort sølvpallietkjole der i årevis havde hængt ubrugt i mit skab. Og mens jeg prøvede den foran spejlet derhjemme, var det så jeg kom til at grine af mig selv. For hvor det ikke generede mig det fjerneste at skulle stille mig nøgen op på en scene og optræde for 110 mennesker der dermed ville have frit udsyn til hængebryster, mavedelle, strækmærker og appelsinhud, var jeg enormt bekymret for om jeg nu så tyk ud i den kjole jeg skulle vise mig i bagefter!
Jeg ved selvfølgelig godt hvad det handler om. Det tøj vi tager på, sender et signal, og en stram, kort kjole skulle gerne signalere “lækker og sexet”. At stille sig nøgen op og spille fløjte sender ingen signaler andet end sjov, anderledes, overraskende, eller hvad publikum eller arrangør nu lægger i det. Ifører man sig en særlig kjole, er der noget man skal leve op til, og så betyder mavedellen pludselig mere. Men pudsigt er det nu alligevel.
Jeg valgte i øvrigt at tage den kjole på og give pokker i min selvkritik – netop fordi mine medgæster jo alligevel havde set “det hele”, så hvorfor prøve at skjule noget. Det blev en god fest. 😉
Kvinder + kjoler = håbløs situation hehe
Hvorfor er det, at kvinder altid tror, at de ser tykke og skæve ud i kjoler, eller at kjolen bare ik sidder perfekt (som den iøvrigt aldrig kan i følge dem selv…)?
Ja, vi er sgu håbløse 😉
Det lyder da super. Jeg forstår ikke helt hvorfor kvinder tror de ikke ser godt ud i et stykke tøj, som de inderst inde godt ved at de ser meget godt ud i. Men super at høre, at det blev en god fest.