Jeg fandt min sundhedsguru

Måske læste du i februar det blogindlæg hvor jeg efterlyste en sundhedsguru der kunne motivere en tænker som mig? Nu får jeg lige lyst til at fortælle dig at jeg har fundet hende: Hun sad inden i mig, og så blev hun hjulpet godt på vej af en veninde. Jeg får nu en del motion, spiser masser af frugt og grønt og har stort set droppet kaffe og sukker. Og jeg har (foreløbig) smidt 5 kg. uden at anstrenge mig for det. Nåh ja, og så er jeg i øvrigt blevet vegetar og vælger økologisk når jeg kan komme til det. Lidt af et skift, hva’?

Det føles faktisk helt fremmed at skrive alt det om mig selv, og jeg skal da skynde mig at sige at jeg ikke er spor frelst hvis du nu skulle få det indtryk (jeg er åbenbart bange for hvad du tænker ;-)). Jeg siger stadig ja tak til kaffe og kage når jeg er ude, og jeg kan (dog helst ikke) stadig få kød ned hvis jeg f.eks. besøger nogen og ikke lige har fået sagt at jeg er vegetar, eller bare er ude et sted hvor der kun er kødretter at få og jeg er så sulten at jeg ikke kan lade være med at spise. Men bortset fra det, er jeg faktisk blevet temmelig bevidst om hvad jeg byder min krop. Hvordan er det nu sket? Jeg har været omkring et par forskellige inspirationskilder som jeg da lige vil dele med dig.

The Belly Fat Cure

Lad mig starte med at sige at det her ikke er noget jeg anbefaler særlig varmt, men den skal med eftersom den trods alt har haft en positiv effekt. Jeg stødte på Jorge Cruise i et interview på Hay House Radio hvor han fortalte om sin “Belly Fat Cure” (mavefedtkuren).  Det var i marts hvor jeg stadig gik og ledte efter den der sundhedsmotivation, så jeg var modtagelig for nye ideer. The Belly Fat Cure handler om at det er sukker der gør os fede – ikke fedt. Sukker stimulerer insulinproduktionen, og det er den der gør at vi kan optage fedt. Altså, jeg aner ikke om det er rigtigt, men sådan lyder forklaringen. Så kuren (som faktisk ikke er en kur – han anbefaler at man konsekvent lever sådan) går ud på at man skærer sit sukkerindtag ned til et absolut minimum, og det gælder også det naturlige sukker der er i frugt og mælk. Så man spiser altså læssevis af kød, ost, smør og fløde og kun lidt grønt. “What’s not to like”, tænkte jeg dengang og kastede mig ud i projektet. Og det gik faktisk ret fint. Jeg havde det umiddelbart godt med den måde at spise på, det var hurtig og nem mad, jeg led ikke afsavn, og det var forholdsvis nemt at overholde når jeg var ude. Jeg smed 1½ kg. på den første uge, og det var jo helt fantastisk. Men så gik vægttabet altså allerede i stå, og motivationen holdt ikke mere end 3-4 uger. Det supergode der kom ud af den omgang, var at jeg ret hurtigt slap af med min sukkertrang, og den er ikke siden vendt tilbage.

Slankedoktor

Jeg gad altså ikke Belly Fat-kuren længere (selv om jeg havde det godt, virkede det bare ikke særlig sundt), men var stadig motiveret for at der skulle ske noget. Min mor var på det tidspunkt glad for Slankedoktor.dk som havde hjulpet hende af med nogle kilo, og da hun en dag var så sød at tilbyde mig at betale for 3 mdr.s medlemskab, takkede jeg ja. Samtidigt var jeg begyndt at løbe igen, så nu manglede jeg “kun” at få kosten på plads. Igen oplevede jeg at have det godt med kostplanen (lagt af en diætist) og smed et enkelt kilo i løbet af et par uger, og så var det bal også forbi. Jeg blev træt at at spise efter et skema med krav om at jeg f.eks. skulle indtage et vist antal gram grønt/stivelse/protein, og på trods af at jeg var mere opsat på at finde sundheden end på at tabe mig hurtigt, så kunne jeg alligevel ikke lade være at blive demotiveret af det manglende vægttab. Det hed jo trods alt “Slankedoktor”, så jeg havde da en forventning om at det ville føre vægttab med sig.

Om at spise dyr

Nu kan det jo diskuteres (og det bliver det i stor stil) om kødspisning er sundt eller usundt, men jeg har det alligevel med her, for det har betydet noget for min måde at spise på. “Om at spise dyr” er en bog jeg lånte af en god veninde som går meget op i økologi og dyrevelfærd. Jeg har aldrig gået særlig meget op i hverken det ene eller det andet, men blev meget inspireret af at høre hende tale glødende om det, så da hun sagde “du skal altså læse den bog”, så måtte jeg jo have den med hjem. Min ekskæreste var (og er selvfølgelig stadig) vegetar, så da vi boede sammen, var jeg det sådan set også. Jeg har aldrig haft noget særligt behov for absolut at skulle spise kød, så det var naturligt bare at udelade det. Men – på det tidspunkt var jeg bloddonor, og da de en dag sendte mig hjem med en blodprocent på 5,9 (normalt skal den være mindst 7,6 hos en kvinde før de vil tappe), så begyndte jeg at spise kød igen.

Tilbage til bogen. Jeg læste den i løbet af en søndag sidst i juli, og siden har jeg bare ikke haft lyst til kød. Det er ikke noget særlig bevidst valg/fravalg – jeg har bare ikke lyst længere. Bogen beskriver de forhold produktionsdyr lever under, og det er ikke læsning for småbørn, skulle jeg hilse at sige. Fy for helvede, hvor er mennesket af og til et grumt væsen! Og meget mere vil jeg ikke sige om den sag, andet end at det er en bog man bør læse. Ikke nødvendigvis fordi alle absolut skal blive vegetarer (og lad mig understrege at bogen på ingen måde er missionerende hvad det angår – kun oplysende), men man bør som minimum tænke over hvor kødet kommer fra, og købe det økologiske.

Den fede “bivirkning” ved at blive vegetar jeg så vil nævne i forbindelse med sundheden, som dette indlæg jo handler om, er at når man ikke spiser kød, er der ikke rigtig nogen vej uden om grøntsagerne!

Endelig slank

Min kæreste ville gerne holde op med at ryge. Jeg havde hørt meget godt om bogen “Endelig ikkeryger”, så den bestilte jeg til ham på biblioteket. Bogens forfatter, Allen Carr, har også skrevet en slankebog der hedder “Endelig slank”, så for at være en smule solidarisk med kæresten og se hvad det var for noget læsning jeg prakkede ham på, bestilte jeg slankebogen til mig selv og læste den. Og bingo, der var den – den endelige motivationsfaktor der samlede alle trådene.

Allen Carr er en fantastisk hjernevasker, så det er godt han hjernevasker en til noget sundt. Som jeg har hørt andre sige om ikkerygerbogen: “Jeg kan ikke forklare hvad det er han gør, men det virker!” Hvis man virkelig har indre modstand mod at blive motiveret til sundhed, så kan man godt sige at mange af de argumenter han bruger, er noget vrøvl, så hvis du læser bogen og sidder med den tanke, så vær opmærksom på at det kan være dit usunde ego der bare kæmper imod. 😉

Det bedste jeg fik ud af den – især oven på slankedoktor-oplevelsen med at spise bestemte mængder på bestemte tidspunkter – var “spis når du er sulten, og lad være når du ikke er sulten” og “lad være med at lytte til eksperter – lyt til din krop”.  Ikke noget revolutionerende måske, og ikke noget jeg ikke før har tænkt og prøvet at leve efter, men det – i kombination med resten af bogen, naturligvis – satte lige prikken over i’et. Jeg smed ret hurtigt et par kilo derefter og har det fantastisk. Flere kilo følger efter helt af sig selv, er jeg ganske overbevist om.

FitnessWorld

Til sidst skal det nyeste motionstiltag lige med. Min gode øko/vegetarveninde havde meldt sig ind i FitnessWorld og var meget begejstret for deres holdtræning. Jeg har før været meget glad for styrketræning, men kunne ikke længere overskue at bruge flere timer på lange træningsprogrammer – det er derfor jeg er blevet så glad for løb. Men løb syntes jeg alligevel ikke gav mig helt nok længere, så da veninden begejstret fortalte mig om alle de sjove nye dansemotionshold der er kommet til siden sidst jeg satte min fod i sådan et center, så blev jeg så lun på ideen at jeg købte mig et abonnement. Og det ER virkelig sjovt. Og så er det første gang i mit liv jeg har meldt mig til motion uden at det var fordi jeg gerne ville tabe mig, men fordi min krop simpelthen har brug for at bevæge sig hvis ikke den skal ruste meget snart og jeg skal få en kedelig, syg alderdom.

Mht. vægttab, så ved jeg godt jeg har nævnt det flere gange i indlægget, så det virker måske underligt når jeg også skriver at det ikke betyder så meget. Det vil jeg gerne lige forklare. Det er ikke ren forfængelighed. Sundhedsmæssigt var jeg lige kommet op på en vægt der ikke var god, og derfor betyder det rigtigt meget at der er røget en god luns af mig. Selvfølgelig er jeg også lykkelig over at se bedre og bedre ud, men jeg er allermest lykkelig over det som vægttabet betyder, nemlig at jeg lever et sundere liv, for det var særdeles tiltrængt.

Jeg smiler når du deler 🙂
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on Facebook
Facebook

3 thoughts on “Jeg fandt min sundhedsguru

  1. Helt enig, det jo super 😀 Jeg synes, at det er fedt, at man kan finde sin egen sundhedsguru, da man på den måde også er mere motiveret 🙂 Kan du hjælpe med, hvordan man bliver tilfreds med sin vægt, selvom den ikke falder?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.