Jeg har lige såret et andet menneske. Et menneske jeg elsker. Det er ikke rigtig noget jeg kan gøre godt igen, for gjort er gjort, endda med samvittigheden i orden. Jeg prøvede at sige undskyld, men det hjalp jo ikke. Hvorfor skulle det også det. Hvad hjælper et plaster på en døende.
Jeg har prøvet nøjagtigt den samme situation flere gange før, og det er underligt nok (men måske heldigvis) ikke noget man vænner sig til. Man er herre over sin egen sårethed, men ikke andres. Der er ikke noget man kan gøre ved deres smerte. Man kan bare iagttage at den sker, imens ens egen vokser tilsvarende.
Det jeg gjorde, var at trække vejret fordi mine lunger havde brug for luft, selv om det betød at jeg kvalte den anden. Alternativet var selv at dø. Og jeg er ikke i stand til at dø for et andet menneske.
Uanset kærlighed.
Bah Anja, sikk’ en måde at starte ferien på..
jeg har tortureret min hjerne for at skrive noget klogt her, da jeg følt at jeg måtte forsøg at dele ud af min dyr købt erfaring.
Det nytter nok ikke at generaliser den slags oplevelser, og da det virker til at være meget privat, vil jeg kun forholde mig til det som du skriver: ”Uanset kærlighed”.
I kærligheden er man nød til at være ægte, for ellers mister man sin troværdighed, og i sidste enden den gensidige respekt som kærligheden også bygger på. Men det tror jeg nok du ved, for når du skriver ”Uanset kærligheden”, så implicit læser jeg at, det med at være tro over for dig selv, har større prioritet end at elske, eller ”ikke at såre” i dit tilfælde.
Og jo, det gør ondt nogen gange.. men er det ikke den pris man skal betale for at få den ”ægte vare”? Og hvad kan man ellers stille op med det? Gør sig selv iskold, ufølsom, egocentreret, sørge for man altid får mere ud af det end den anden, gentrumfe sin vilje på den andens bekostning, være altid på vagt over for den anden, så han/hun ikke ”tager røven” på dig, sårer dig…? Aldrig! denne vej vil jeg aldrig gå, selv om jeg selv ender med at være den såret, så tager jeg hellere smertens vej til enhver tid. Derfor, bilder jeg mig ind at jeg taler på vegne af alle de sårede idealister når jeg skriver til dig, tak fordi du er ægte Anja, tak fordi du tror på kærligheden, også når det gør ondt.
Fandt også lidt Edit piaf til dig, så jeg håber at du kan lidt fransk :O)
Non, Rien De Rien, Non, Je Ne Regrette Rien
Ni Le Bien Qu`on M`a Fait, Ni Le Mal
Tout Ca M`est Bien Egal
Non, Rien De Rien, Non, Je Ne Regrette Rien
Car Ma Vie, Car Me Joies
Aujourd`hui Ca Commence Avec Toi
/Francois
Hej Francois
Tusind tak for din forståelse. Det er jo præcis sådan jeg har det.
Jeg kan desværre ikke fransk, men jeg kender godt sangen og ved at første linje betyder at jeg ikke fortryder noget, men resten? Der må jeg vist have lidt hjælp. 🙂
Knus
Anja
Kom lige dumpende forbi….. 🙂
Som jeg læser det, er det ikke dig der har såret. Du skal have lov til at fylde hvad du er. Hvis en anden ikke kan rumme det, bliver såret, er det et stik der kommer indefra, en smerte der egentlig har brug for at komme ud. Det er selvfølgelig svært hvis vedkommende ikke kan rumme sine følelser, og langer ud. Meget lidt sjovt at være involveret i. Det var sådan set ikke dig der skulle sige undskyld.
Kom til at tænke på et indlæg fra min egen blog, der vist passer helt godt her…..
Du er ikke for meget. 🙂
Nyd sommeren!
Hej Anja, kom også bare dumpende forbi, via tosommerfugle…
Du har måske fået løst gåden, men hvis ikke:
Nej, slet intet, jeg fortryder intet
Hverken det gode jeg har oplevet ,eller det onde
Alt er mig helt ligegyldigt
Nej, slet intet, jeg fortryder intet
Fordi mit liv, fordi mine glæder
I dag begynder med dig
Meget ordret oversat. Det er jo nærmest et lille digt. Og poetiske tekster, især digte, er svære, om ikke umulige, at oversætte, vil man ikke “forbryde” sig mod det poetiske, der også tildels ligger i klangen…
Hej Marian
Vil lige sige tak for oversættelsen selv om jeg fik den andetsteds. 😀